Jeg stiftede Din Private Socialrådgiver tilbage for lidt over 6,5 år siden, bla fordi min mands forløb i Jobcenteret var ganske umenneskeligt og jeg tænkte fagligt: "hvad foregår der?!" (hvis du er interesseret, kan du læse mere om den del her på min hjemmeside).
Jeg har som selvstændig bevaret mit medlemskab af Dansk Socialrådgiverforening (DS), min fagforening som jeg har været organiseret i, siden jeg blev uddannet for 22 år siden. Da mit fag er en vigtig del af mig. Og mit fag betyder meget for mig. Og derfor har jeg holdt fast i mit medlemskab af DS.
Jeg har som selvstændig socialrådgiver været organiseret i Sektionen for Selvstændige.
Dette er ophørt pr 31.1.2024.
Jeg har valgt at udmelde mig, efter mange overvejelser i sidste halvår af 2023, der har ført til min beslutning.
Beslutningen er foretaget bl,a. på baggrund af adskillige dialoger med min Bestyrelse, og adskillige henvendelser og dialoger til DS igennem årene (bl.a til den tidligere formand samt nuværende formand Signe Færch) omkring netop det vanvittige i at vores velfærds samfund har skabt / skaber behovet for privat socialrådgivning, advokater, jurister m.fl.
Jeg har igennem årene forsøgt at få DS til at blive TYDELIGE samt MEGET TYDELIGE omkring dette. Bedt DS benytte taletid i medierne om emnet, selv når der kun er små muligheder herfor - for at vi kan skabe fokus, påvirke samtalen og det socialpolitiske samt perspektivere som FAG, for at sige til og fra!
At DS taler højt og tydeligt om os private socialrådgivere mener jeg er væsentligt for både vores fag og de borgere, vi socialrådgivere tog vores uddannelse for at hjælpe og støtte.
Jeg er af opfattelsen, at tingenes tilstand hænger meget tæt sammen, dvs cirkulært. Dvs vi højner socialrådgivernes arbejdsglæde, sundhed og faglige stolthed mv ved at skabe bedre rammer for, tid til samt økonomi til, at socialrådgivere REELT kan arbejde med lovgivningen i hånden. Og benytte den til at hjælpe og støtte den enkelte borger på rette og tilstrækkeligt faglig og saglig vis. Samt efter en individuel konkret vurdering.
Og ikke som nu, hvor kommunernes egne interesser bidrager til:
▪︎ At DS egen professionsetik ikke overholdes i kommunerne, gr bla dårlige og forråede arbejdsmiljøer
▪︎ At socialrådgiverfaget har en 30% stress rate
▪︎ At socialrådgivere i fx kommuner må gå på kompromis med egen faglighed bla gr kommunens økonomi vægter højere end at støtte borgeren på korrekt faglig vis.
▪︎ At der ofte er en høj gennemstrømning af socialrådgivere i kommunerne.
▪︎ At borgernes retssikkerhed er alvorligt truet
▪︎ At gældende lovgivninger overtrædes i større eller mindre grad.
▪︎ At borgere efterlades på perronen, af de fagpersoner (bla os socialrådgivere) , der bør hjælpe og støtte.
▪︎ At socialrådgivernes troværdighed som faggruppe ligger i bunden af målinger
▪︎ osv
Det er min opfattelse, at alt sammen hænger sammen CIRKULÆRT. Derfor mener jeg, at DS - som socialrådgiverne fagforening - skal TURDE tale MERE og HØJERE om bla os private socialrådgivere, både når DS inviteres i medierne. Samt jeg har bedt DS initere at skabe interesse hos medier. Såvel når DS har vigtige dialoger med politikerne, fx Retssikkerheds alliancen som blev skabt.
Dette har jeg erfaret, at DS ikke vælger.
Jeg har endnu ikke kunne greje hverken fagligt eller menneskeligt, hvorfor DS er så passive / ikke proaktive om emnet.
I efteråret 2023 kom der et kortvarigt mediefokus for private socialrådgivere. Her bad jeg igen DS som fagforening at udnytte momentum.. Dette skete efter min opfattelse igen på en al for vag måde.
Og samtalen og fokus lukker ned. Alting går tilbage ved det gamle.
Det dysfunktionelle.
Derfor er jeg - efter mange års forsøg på at få DS til at sætte privat socialrådgivning langt mere dagsordenen - kommet til konklusionen at jeg udmelder mig fra min fagforening - og derved står alene.
Så længe DS , efter min opfattelse, ikke har modet til at turde mere, så er DS efter min opfattelse meget langt fra at samle vores fag. Og meget langt fra at ville på påvirke at skabe en reel forandring for borgerne.
De faglige og menneskelige værdier, jeg tidligere har identificeret mig med i DS, samt det etiske grundlag, som jeg har troet på og identificeret mig med, er ikke længere en mulighed for mig som selvstændig socialrådgiver.
Jeg håber, at DS sætter kursen på anden vis, fremadrettet. Og når (hvis) det sker, overvejer jeg mit medlemskab igen.
Så længe DS ikke tør mere (min tolkning), bidrager man til (efter min opfattelse) at vedligeholde dysfunktionen i velfærdssamfundet, også vedrørende socialrådgiverfaget.
Behovet hos borgerne for uvildig hjælp og støtte fra private socialrådgivere, advokater, jurister mfl. er desværre stigende, dette har jeg også meddelt DS.
Min kritik er forelagt både Bestyrelsen for Selvstændige og DS.
DS er også orienteret om min udmeldelse.
Så 2024 bringer med sig, at jeg nu stiller mig uden for DS. Og står alene. Den følelse har jeg desværre haft, trods mit medlemskab som selvstændig.
Men min kamp for retfærdighed og faglig ordentligthed ophører ikke. Min kamp mod det offentliges omsorgssvigt af borgere ophører heller ikke.
Og tilstedeværelsen af mit virke som privat socialrådgiver har hele tiden haft til formål bla at perspektivere velfærdssamfundets deroute samt skabe opråb omkring det.